fbpx

Nok verdens mest ikoniske biler

Hver gang jeg skulle tegne en bil som barn, var det denne bil, der blev tegnet. Måske fordi jeg er elendig til at tegne eller måske, er det fordi, det er den bil, jeg visualiserer for mig, når jeg skal vise, hvordan en bil ser ud. Det er svært at finde et stereotypisk billede af en bil, som er mere velkendt end den, vi skal se nærmere på nu. 

Bilen stammer fra Wolfsburg i Tyskland og er med sin runde former nok verdens mest kendte bil. Det er nemlig en folkevogn type 1 fra 1958.

Fra skov til by

Søren faldt over bobblen på en svensk køb og salg side. Dengang var der en del rust, som skulle laves, men ellers stod den med original lak og interiør, som Søren så nydeligt har bevaret. Bobblen er svensk fra ny og har kørt sine ture i og omkring Linkoping inden, Søren fik hentet den hjem til Danmark.

Jo længere tid man går rundt om Sørens bobbel, jo mere forelsket bliver man i de originale udtryk, som Søren har bibeholdt. Duften i kabinen og den enkle indretning gør, at man med det samme får en følelse af frihed og længsel efter at komme ud og køre en tur. Og det var lige præcis en køretur i en bobbel, der fik Søren til at falde for de tyske veteranbiler.

VW Bobbel

Søren har ikke altid været den store fan af folkevogne men blev alligevel forelsket i de ældre biler fra Volkswagen takket være Kasper. Da de to drenge boede sammen i de yngre dage, købte Kasper en bobbel. Kaspers fascination for folkevogne smittede af på Søren, der senere selv måtte eje en folkevogn.

Who is the driver?
Navn: Søren
Beskæftigelse: Smed

Bil: 1958 Volkswagen type 1.
Hvad kan den?
Motor: 1914 – ca. 120 HK
Gearkasse: Nybygget 1500 gearkasse.

For at Søren kan følge med i trafikken, er den originale 1200 motor skiftet ud med en 1914 motor, den ældre gearkasse er blevet kasseret og en nybygget 1500 gearkasse er kommet i. Bobbelen er udstyret med bremseskiver foran og tromler bag. Til at gemme bremserne væk har Søren sat Porsche Fuches fælge på, som vi mener, passer perfekt til udtrykket.

VW Bobbel

Sørens først folkevogn er dette helt specielle projekt, som han har brugt de sidste mange år på. Forhåbentlig kommer den snart på vejen igen!

En 1959 Volkswagen type 2 Westfalia camper.

Søren er tredje ejer af denne splitbus i Danmark. Bilen er oprindeligt fra Texas, hvorfra den blev shippet i en tilstand, som de færreste nok ville turde at kaste sig over. Hele bilen var fuldstændig rådden og ville nok have endt sine dage på en skrotplads, hvis den ikke var blevet importeret til Danmark. Så det er vi sindssygt glade for, at den er! Søren har indtil videre fået dette rugbrød til at stå ualmindeligt flot.

VW T1 Westfalia

Betegnelsen for bussen er So23 hvilket betyder at det er en “sonderausfuhrungen” eller en speciel model. 23 er Vw camper-modeller fra 1958 til august 1961. Standart udstyret er højt i en So23 model. Den havde som standart bl.a. følgende udstyr:

  • Vinduegardiner, der matcher sædebetræk og maling.
  • Et foldet centerbord med formica top. Dette kan foldes ned for at konvertere til en seng, der sover 2 voksne.
  • Et tøjskab med et spejl på døren.
  • En barneseng, der konverterede førerhuset bænk sæde til en barnes køjesenge.
  • En glasfibervandstank indeholdende 90 liter vand leveret af en pumpe.

Samt meget mere. Hvis du ligesom os fik lyst til at vide mere om en So23 model er der masser af informationer om lige netop den her model på linket her.

VW T1 Westfalia

Når camperen kommer på vejene igen, kommer den til at køre med samme setup som boblen. Nemlig med en 1914 motor og renoveret 1500 gearkasse. Der vil blive sat skivebremser på fra en Porsche 944, Porsche Fuches fælge og så vil den ellers komme helt ned på maven og ligge.

Vi begynder så småt at savle blot ved tanken om, hvordan den kommer til at se ud, når Søren er færdig med den. Indvendigt har han formået at restaurere en del af det originale interiør, så den indvendigt holdes så original som muligt, hvilket vi er kæmpe fans af!

Køb en fed veteranbil og kør sommeren i møde!

Hvis du søger en super fed bobbel, så har Søren valgt at sætte den her type 1 til salg, så Søren kan fokusere på at få lavet hans camper færdig. Prisen afspejler sig markedsprisen i dag, og hvis du er interesseret, kan vi sætte dig i kontakt med Søren.  

Hvis I endnu ikke har læst vores første indlæg fra den her helt særlige Vw garage kan i læse meget mere om den her!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *