fbpx

70érnes amerikanske cop cars.

Plymouth Fury, Dodge Polara, personbil, bil, amerikanerbil, veteranbil, dodge, plymouth, politibil, politi, USA, police car, police

I denne historie er vi allerede nået til de sidste to biler fra Heines garage og det er ikke to helt almindelige biler.

Når vi kører rundt i Danmark får vi tit øje på hvide biler med blink på taget og “politi” skrevet på siden. Det er højst sandsynligt en VW Passat, Ford Mondeo eller Mercedes C-klasse. Men for første gang i vores liv har vi for alvor haft lyst til at blive stoppet af politiet…

1971 Plymouth Fury fra Walnut Creek P.D. i Californien og 1973 Dodge Polara California Highway Patrol

Den første af de to politibiler er en Plymouth Fury fra 1971 med “Police Package”. Politibiler dengang kunne bestilles med “Police Package” der bl.a. gav bilen forstærket undervogn, styretøj, større bremser, forstærket tag og stærkere sædebetræk. Heines Fury gjorde tjeneste i Walnut Creek P.D. i Californien fra 1971- 1976. Her gjorde den tjeneste inde i byen og er derfor født med 318 cu.i.(5,2 l) V8 som standard leverede 230 hk. De politibiler der gjorde tjeneste inde i byerne blev typisk bestilt med en mindre motor, da bilerne skulle være mere økonomiske grundet bykørsel. Efter bilen havde været i tjeneste stod den stille hos en privat person i Texas fra 1976 – 2002.

I 2002 kom bilen tilbage til  Walnut Creek P.D. Her blev den restaureret af nogle af de lokale betjente. De brugte bilen til paradekørsel og andre former for arrangementer. I 2007 fik Heine et opkald fra Chris der var ejer af  Furyén og i 2008 fik Heine importeret bilen til dansk grund. Bilen er siden blevet brugt jævnligt herhjemme på en masse træf i hele Danmark. 

Ikke noget bedre bedre end stemningen i en garage 

Heine åbner garageporten op og begge politibiler holder klar til at skulle rykke ud. Nyvasket, rengjorte og klar til dagens arbejde. Det er sjældent man støder på to så gennemførte og vedligeholdte politibiler som de her to eksemplarer. Vi sætter os hurtigt ind i dem og kommer med det samme tilbage til 70érne. Duften, lugten og lyden af bilerne i garagen gør at man med det samme bliver taget tilbage i tiden.   

Begge politibiler stammer fra Californien og er specielt ikke noget vi møder herhjemme særligt tit. Det gør Heine til gengæld, da han er ejer af disse to fine Mopar politibiler.  

Heine er som så mange af os andre bilentusiaster vild med at tage til USA for at kigge lidt på biler og for alvor mærke kærligheden til V8 og store biler. På et af de mange besøg faldt han pladask for udrykningskøretøjer og særligt politibiler. Den første forelskelse skete til et af deres ”emergency vehicle car shows” der bl.a. afholdes i efteråret. Heine har været ejer af en hel del amerikanske politibiler, men de to, som I kan se her, er den ældste og den nyeste bil i Heines garage.      

Selvom det er en grå efterårsdag og det ikke er så mange mennesker på vejene får de to politibiler alligevel en masse opmærksomhed både fra forbipasserende biler og andre mennesker der går rundt ude i deres haver.

Udstyr produceret af fangere

Mange amerikanske politibiler fik dengang sat en pushbar på fronten. Mange af disse pushbar blev produceret af fangerne selv og lige præcis den der sidder på Heines Fury blev lavet af en fange i Folsom prison.

Who is the driver?

Navn: Heine 

By: Slagelse

Bil: 1971 Plymouth Fury & 1973 Dodge Polara

Hvad kan de:

Motor: 318 cu.i. (5,2) V8  230 hk

3 trins automatgearkasse  

Lyd: sirener man ikke kan undgå at høre.

Den anden af de to politibiler er en Dodge Polara fra 1973. Det er en original sheriff bil der har kørt for Morgan Hill Police. Det er den nyeste skud i Heines garage og er derfor også den bil der er blevet kørt mest igennem denne sommer. Bilen er klonet til California Highway Patrol men med alt det rigtige udstyr. Dodgen er født med 318 cu.i. (5,2 l) og med 727 automatgearkasse ligesom Furyén. Det er en original k kode bil. Det vil sige, at den også er født med  “Police Package” ligesom Furyén, det gør at den også har mange af de samme “heavy duty” opgraderinger.

Disse to amerikaner biler bærer for alvor præg af en masse historier og man kan ikke andet end at elske disse ældre politibiler. Efter et kig i Heines garage synker man hurtigt tilbage til sit drengeværelse, hvor man lå på gulvtæppet og kørte rundt med sine legetøjsbiler for at fange forbrydere. Vi kan ikke vente med at se mere til de to Mopar politibiler til næste sæson.

 

No comments yet! You be the first to comment.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *