fbpx

En cabriolet med attitude!

Vi har alle hver vores ideer om, hvad der er definitionen af den ideelle klassiker er. Spørger man ud i diverse bilforummer, vil der komme mange spændende forslag op, som enten kan være i amerikaner verdenen, japanske klassikere eller engelske klassikere. Det de alle har til fælles er, at der er unikt, smukt, eller teknologisk der gør lige netop denne model til valget for drømmebilen, eller definitionen af den unikke klassiker. 
Tager man os hos Vintage Steel, vil Emils foretrukne klassiker være en Dodge Charger fra 68. Hvor Thomas er mere til de gamle tyskere, og en Porsche 911 Turbo fra start 70’erne vil være definitionen af den unikke bil. 

Her stødte vi så på Morten. Morten er en god ven gennem længere tid, der altid har brændt igennem for de ældre klassikere. Da vi startede magasinet op for snart 5 måneder siden, var vi meget enige om at Mortens meget velholdte og flotte BMW E30 Cabriolet fra 1988, selvfølgelig skulle være en del af magasinet. 
Vi besøgte derfor Morten med kameraet og skriveblokken. 

Morten og hans lækre cabriolet

Hvad var det der fik dig til at blive fascineret af lige præcis din E30ér?

Jeg elsker de enkle og kantede forme, samt den fine symfoni fra række 6, og ej at glemme når man ser den fra siden uden tag- den er lav flad og uden noget til at genere øjet på det enkle. Elsker den fra siden en sommerdag topløs.

 

Har du så altid været til E30 modellen?

Nej faktisk ikke. Jeg har altid drømt om en amerikaner bil, men efter en ferie i USA, hvor jeg havde lejet en Mustang cabriolet, blev jeg forelsket i at køre uden tag. Da jeg kom hjem begyndte jeg straks at kigge efter hvilke muligheder der var for cabrioleter på det danske marked, og faktisk først der faldt jeg pladask for e30’en. Den var rå, den var klassisk, den var firkantet, den var  fræk. Det skulle være den!

Hvor lang tid har du haft din bil?

Jeg har haft den i ca. 4,5 år nu.

Har du købt bilen Danmark? 

Ja, men BMWén er importeret fra det sydlige Tyskland i 2008, af en bmw entusiast fra BMW klub Danmark, hvor den har holdt opbevaret indtil jeg købte den

Har du lavet noget ved den imens du har haft bilen?

Jeg har simpelthen bare holdt den, fået den poleret og nusset om den på den rigtige måde. Den er som den skal være, dog kunne jeg godt tænke mig at finde nogle originale bmw fælge, selvom de Borbet der sidder på nu, er fra den tid tilbage i 80’erne

 

Hvad er dine planer med bilen?

Jeg vil holde den så tæt på original som muligt og føre den med videre ind i veteranverdenen, der bliver færre og færre af dem, så den bliver sjovere og sjovere. 

Er bilen helt original nu? 

Nej ikke helt.  Ratstamme og styretøj er fra en E36. Undervognen er blevet sænket 60/70mm. Men resten af bilen er ellers originalt

Who is the driver?

Navn: Morten

By: Herfølge

Bil: BMW E30 325i cabriolet 1988

Hvad kan den:

Motor: 2,5 l række 6 med 171 hk

 

Hvordan begyndte du at holde af biler?

Det har jeg gjort siden jeg var en lille knægt, vi har haft nogle forskellige gamle veteranbiler i familien, og til sammenkomster falder snakken altid på biler, hvilke modeller mærker osv. Så det er nok bare naturligt det interessere mig. 

Hvad er drømmebilen?

Drømmer nok stadig lidt om en amerikaner, og vil på et tidspunkt nok bytte BMW´en ud med en chervolet Camaro SS fra 1967. Men så skal jeg nok vinde i lotto før det sker jeg vil bare gerne en dag prøve og eje en amerikaner ved V8 og rustfri udstødning, den lyd kan noget specielt.

 

Efter at have udspurgt Morten i længere tid, kilder det næsten i fingrene efter at få en tur i den gamle cabriolet. 

Når bilen startes kan man hører de 6 cylindre buldre afsted, og BMW’s helt unikke række 6’er symfoni spiller på flotteste klang. 
Mens vi kører gennem skoven på de snoede veje, kan vi ikke finde ud af hvad der er bedst. Om det er vinden i håret, eller lyden fra den 2,5 liters motor der skråler bagud mod vejen, eller grebet og følelsen af at blive skubbet tilbage og ned i de dybe skålsæder. 

En ting kan vi fælles blive enige om, at følelsen af at sætte sig ind i de lækre læder sæder, og lyden af døren der lukker, mens man næsten ligger flat ned i de dybe sæder, det er en følelse man næsten ikke kan beskrive men skal opleves. 
Vi forstår hvorfor Morten er faldet for E30’eren og dens firkantede former, og meget smukke design. Når man ser den fra siden af med taget nede, så finder man virkelig ud af hvor lang bilen fremstår. Den ligner næsten en åben limousine. 

Vi glæder os til at køre endnu flere ture med Morten til foråret. 
I kan se meget mere til den flotte E30’er i galleriet herunder. 

Vintage Steel. 

  • Stefan
    26/12/2018 - 6:58 pm

    Tak fordi I giver den gas med at skrive om gamle biler! Fin historie om en lækker bil!! E30’eren er den fedeste BMW jeg har haft (min var dog ikke en cabriolet) men den var meget sjovere end min E32 V8 og E39 540. Jeg kunne helt klart godt tænke mig en igen! Nu er jeg BMW-fri, men har dog fået lidt andre sjove køretøjer. E30’eren var dog sjov både til hverdag og til en omvej på vej hjem fra job.

    3Vote Up1Vote Down

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *