fbpx

60ér muskel bil fra Buick

Personbil, Buick Skylark, muscle car, GM, Buick skylark 340

Vi har tit skrevet, at vintage biler er meget mere end blot et transportmiddel – og denne gang er det ikke spor anderledes! Vi har mødt en familie, der har valgt at bruge deres amerikanerbil som en familieaktivitet. Vi bruger selv utrolig meget tid og energi på at holde vores biler kørende, så alt den hjælp og støtte man kan få fra familie og venner betyder en helt del. Særligt når man kan gøre tingene sammen, som den familie i skal møde nu.  

Glenn og Cecilies Buick Skylark fra 1969

Bilen, vi har med denne gang, kom i produktion for at fejre Buicks 50-års jubilæum. I den anledning producerede General Motors tre specialbiler: Buick Skylark, Oldsmobile Fiesta og Cadillac Eldorado. Ud af de tre modeller var Skylark den mest succesrige, da Buick introducerede første generation Buick Skylark med en listepris på godt over $ 5.000 tilbage i ’53. Da Buick Skylark oprindeligt blev introduceret som et begrænset produktionskøretøj, blev der derfor kun producerede 1.690 af første generations Buick Skylark.

340 Cui. Buick

Glenn og Cecilies Buick er en Buick Skylark Costume Cupé fra 1969. Bilen blev oprindeligt udstyret med en 350 cui V8 der enten producerede 230 eller 280 HK. Igennem tiden er den motor dog blevet udskiftet med en lidt mindre 340 cui. fra en 1967 model. Motoren er blevet opgraderet med en nyere fire-porte – karburator fra Edelbrock, elektronisk tænding samt en ny udstødning fra MagnaFlow i 2,5”. Der er samtidig blevet skiftet ventilcover, så motoren ligner en 350 i den rigtige årgang.  

Når snakken falder på biler og hestekræfter, kan man ledes til at tro, at det typisk kun er noget, mænd går op i. Men for den lille familie på Frederiksberg er det ikke helt tilfældet. Her er det nemlig Cecilie, der har fået overtalt kæresten Glenn til at køre i en ældre bil. Og det er ikke tilfældigt, at valget endte på en Buick Skylark!

Cecilie har haft stor indflydelse på valget af amerikanerbilen, men hun har samtidig også fået overtalt resten af familien til at få en veteranbil. Det skyldes, at Cecilie er vokset op med amerikanerbiler og selvfølgelig en Buick Skylark fra 1968. Det hele startede da hendes mormor købte en Skylark, da Cecilie var omkring 5-6 år gammel, som hendes far senere fik. Siden da har Cecilie vidst, at hun selv skulle eje en amerikanerbil.

“En rigtig bil har en V8ér under hjelmen” -Cecilie 

Vi er helt enig med Cecilie om, at deres Buick er en “rigtig” bil, som Glenn, Cecilie og sønnen Villads får kørt en masse kilometer i. Sidste år blev det til små 1000 km på en sæson, hvilket vi tager hatten af for. Parret har masser af planer med bilen til efteråret, hvor bl.a. interiør og en omlakering står højt på ønskelisten. 

Personbil, Buick Skylark, muscle car, GM, Buick skylark 340

De er begge store tilhængere af, at køreoplevelsen skal være den samme, som da den forlod fabrikken. Derfor står bilen også mere eller mindre originalt mekanisk – altså tromler hele vejen rundt, originalt styretøj med powersteering, og en motor, der bare cruiser derudaf. Den har fået hijackers monteret for at få røven lidt op på bilen, men står ellers næsten som da den forlod fabrikken. Der er monteret Weld Wheels Prostar i 15” og Cooper Cobra dæk hele vejen rundt for at give Buicken et lidt moderne muscle car udtryk, hvilket vi må sige er lykkedes rigtig godt for Glenn og Cecilie.

Vi er begge store tilhængere af GMs platform fra 68-70, som denne Skylark er bygget på. Den deler bl.a. platform med Chervolet Chevelle, Pontiac GTO, Oldsmobile Cutlass og mange flere af GMs mid-sized muscle cars.

Vi glæder os til at møde den lille familie ude på vejene igen til endnu mere bilhygge. Hvis du stadig ikke har fået kørt i din vintage bil, kan du læse mere om, hvordan du får den på vejen og hvilke regler, der er gældende i 2019 her .

Don´t park it, just drive it

-Vintage Steel

For daglige billeder af danske vintage biler følg os på instagram her

 

No comments yet! You be the first to comment.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *