fbpx

Fælleskab i en 5 meter lang flyder.

Bil, personbil, veteranbil, amerikanerbil, VW, Vintage steel, cadillac, eldorado,

Vi kender ikke til noget bedre end fællesskabet og passionen omkring vintage biler.

Lige præcis det fællesskab og den passion har brødrene Kim og Benny. De er begge inspireret og passionerede omkring amerikanerbiler og har gjort det til deres fælles hobby.
Kim er ejeren af denne flotte Cadillac Eldorado fra 1966 cabriolet. Bilen er udstyret med den originale 429 cu in. svarene til 7.0 l sammen med THM400 automatgearkasse, der gør den til ultimative strandvejs cruiser. Før bilen kom til Danmark blev den renoveret inden for alle kunstens regler. Bilen har været rammeløftet, motoren har fået ny krumtap, plejestænger, pakninger mm. kabinen blev ombeklædt så hele bilen står stort set som da den forlod fabrikken.

Cadillac Eldorado har været “top of the line” hos Cadillac fra 1952-2002.

Det er i alt blevet til 10 generationer af Cadillac Eldorado, hvor dette eksemplar er femte generation af den top udstyret Cadillac. Kim har fra start vidst at når han skulle have en amerikanerbil skulle det var en stor flyder uden tag, og man må sige at det mål er nået! Kim har nemlig en flyder der måler intet mindre end 5,6 meter i længden og 2 meter i bredden.

Interessen for amerikanerbiler startede, da Kim var 17-18 år gammel og han fik en tur i en af hans kammeraters Ford Thunderbird. Siden den dag har Kim gået og drømt om at få sin egen amerikanerbil, som han fik anskaffet sig for 2 år siden.
Benny, der er Kims lillebror, er dog den der er gået i spidsen med amerikanerbilerne, da han har haft et par stykker førhen, og han er så småt ved at kigge efter en ny. De to brødre går nemlig med en fælles drøm om at kunne tage ud og cruise sammen og kunne skrue sammen når der er brug for det. Det krydser vi selvfølgelig fingre for her hos Vintage Steel, da der så vil være endnu et eksemplar at bringe en historie om.

De har en unik arbejdsfordeling når det kommer til Kims Eldorado.

Kim står for at køre i den og købe dele og alt andet der hører til mens Benny hjælper med vedligeholdelsen og alt det mekaniske. Når der skal laves noget på Kims Cadillac, stiller Benny hurtigt op for at hjælpe. Benny er udlært mekaniker og erhvervede sig sin første amerikanerbil i 1982. Han er derfor en yderst god hjælp, når den 52 årige Cadillac skal have en kærlig hånd.

Spørger man de to brødre om hvad de syntes om deres cabriolet, så behøver de ikke svare. Kigger man på bilen, er man slet ikke i tvivl om at de er helt vilde med den – for den står nemlig som et ”suttet bolsche”. Men hvis nu ejeren selv skal sætte ord på det:

”Duften, lydende og følelsen er bare noget andet når man har taget nede” – Kim.

Vi kan også sagtens forstå dem; lyden af en buldrende V8 og duften af benzin kan ikke opleves meget bedre end med taget nede. En Cadillac Eldorado er hermed også på listen over drømmebiler til garagen.

Hvis i ikke er overbevist endnu, så tag et kig i galleriet nedenfor, den gør sig næsten lige fantastisk på billeder som i virkeligheden.

Hvis du kan lide hvad du ser, så gå ind og syns godt om vores Facebook side og bliv opdateret på historier, billeder og deltag i fælleskabet. https://www.facebook.com/vintagesteel.dk/

Vintage Steel.

Who is the driver?
Navn: Kim og bror Benny. Bopæl: Søborg. I Garagen: Cadillac Eldorado 1966 cabriolet.Bil, personbil, veteranbil, amerikanerbil, VW, Vintage steel, cadillac, eldorado,

.

Cadillac Eldorado 1966

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *