fbpx

Regler for veteranbiler og køretøjer i 2019

I 2019 trådte der nye regler i kraft, som blandt andet omhandler afgiftsvurderingen af veterankøretøjer. Men er du også en af dem der ikke har helt styr på, hvad der er gældende for din klassiske bil?
Så har Vintage Steel lavet en lille veteranguide til reglerne, der er gældende for din veteranbil.

Regler for forsikring af veteranbil.

Uanset om du har en amerikanerbil, youngtimer eller italiensk klassiker, så har de alle det til fælles at de kan få veteranstatus, hvis det er over 30 år siden bilen første gang blev indregistreret.
Det kan have en række fordele og en række begrænsninger. Som udgangspunkt er reglerne for en veteranbil, er nemlig at den kun må benyttes lejlighedsvist til privatkørsel. Dette er dog ofte ens forsikring der bestemmer dette.
Og når vi nu har fat i det med forsikring af veteranbil, så er der ofte krav fra deres side om, at man har et andet primært registreret køretøj og veteranbilen det sekundære. Det er oftest en anden bil, men det kan sågar også være en knallert. Dette afhænger dog af dit forsikringsselskab og deres bestemmelser for forsikring af veteranbil.

Veteranbilsklubber og forsikring

Der er en række fordele ved at melde sig ind i en veteranbilsklub. Ikke alene sammenholdet og sparring af viden vedrørende reparationer og dele, men også at man kan opnå rabat på sine forsikringer.
Afhængig af forsikringsselskabet, kan man spare helt op til 25% på sin veteranbilsforsikring, når man kan fremvise at man er medlem af en veteranbilsklub.

bil, veteranbil, veteran bil, hot rod, hotrod, De Tomaso Pantera, De Tomaso, Pantera, klassiskbil, Ford, biler, bilmagasin, biltræf, klassisk bil, amerikaner bil, amerikanerbil, amerikanerbiler, v8 bil, v8, smallblock, bigblock
Din bil kan idag få veteranstatus som 30 årig.

Veteranstatus er gået fra 35 til 30 år.

En bil kan i dag opnå veteran status når den fylder 30 år. Reglerne har før været at den skulle være 35 år for at opnå veteranstatus, men i februar 2018 blev det vedtaget at sænke alderen for veteranbiler.
Det har en række fordele for din bil, da den kan registreres og synes som en veteranbil, hvilket betyder at den kun skal synes hvert 8 år frem for hvert 2 år.

Billigere vægtafgift

Er du indehaver af en bil der fylder 35 år, så kommer du helt automatisk til at spare penge på afgiften, også selvom bilen ikke er registreret som veteranbil. Vægtafgiften falder nemlig med 75%, så du kun betaler ¼ af vægtafgiften i stedet for førhen.
Så uanset om du har en stor amerikanerbil eller en lille youngtimer, så kommer der helt automatisk til at være en lille sum penge til reparationer og benzin.
Vil du læse endnu mere omkring bestemmelserne for en veteranbil, som blandt andet omhandler brændsstofforbrugsafgift, kan du læse endnu mere om det hos retsinformation lige her.

Strengere krav til veteranbilsafgift

Til trods for at der er blevet lempet på veteranbilsvægtafgiften, så er der blevet skærpede krav til stand og originalitet på veteranbilerne.
Det foreskrives at bilen skal fremstå i samme stand som ved første registrering. Ved det forstås at der ikke må være lavet konstruktive ændringer ved bilen, når den skal synes og registreres som veteranbil.

Chevreolet Impala veteranbil og veteranbilsforsikring import af amerikanerbil  import af veteranbil import af chevy v8 bigblok smallblok ford
Overvejer du import af en amerikanerbil? Så er der en række regler.

Import af veteranbil

I samme forbindelse med at der er lavet ændringer i afgiftsgrundlaget ved import af veteranbil. De nye regler er, at registreringsafgiften på et veterankøretøj ikke må overstige 40% af nyprisen. Dette er en guideline til fastsættelsen af registreringsafgiften, da den sættes ud fra markedsværdien.
Så registreringsafgiften fastsættes stadig ud fra markedsværdien, men må ikke overstige 40% af nyprisen.
Skat har lavet en guide med paragrafferne, der afgør hvor meget du skal betale for import af en veteranbil.
Bestemmelserne kan du læse mere om her.

Skal der være seler i en veteranbil?

Det er et ofte stillet spørgsmål rundt omkring i de danske veteranforummer. Veteranbiler fra de tidligere 60’ere og 70’ere, har ofte ikke sikkerhedsseler i bilerne. Det er som oftest amerikanerbiler der ikke har seler i bilen.

Veteranbiler der derfor originalt er produceret uden sikkerhedsseler, og som er godkendt og synet herhjemme uden, kan fortsat lovligt køre uden seler og medtage næsten hele familien på søndagstur.
For skal I ud i en veteranbil uden seler og medbringer et barn under 3 år, så er dette ikke lovligt. Børn under 3 år skal være fastspændt under kørsel. Findes der seler på forsædet og ikke bagsæderne, skal barnet fastspændes her, i korrekt og godkendt sikkerhedsudstyr der passer til barnets alder og vægt mm.

  • Jerri
    24/04/2019 - 2:59 am

    I like the report

    0Vote Up0Vote Down

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *