Japansk sportsvogn og tysk hatchback

Vi er kørt en lille time vest fra København. Her møder vi Marc og hans familie. Marc har to guldklumper holdene i garagen, som vi heldigvis er blevet inviteret med ind og se! Vi har ramt september måned men på trods af det føles det stadig som sommer. Vejret siger i hvert fald go for en køretur i de gamle damer!

DJI_0165.jpg

Vi sætter os ind i bilerne og kører mod Korsør. Turen mod Korsør byder på lange bugede landeveje, hvor den store række sekser i den japanske sportsvogn kan få frit løb, og den lille lave GTI for alvor kan vise sine agile færdigheder på de bugede landeveje.

Japansk design og passion

Tilbage i 1970érne kunne den japanske sportvogn fra Nissan køre fra 0-100 på omkring 8 sekunder og ramme en tophastighed på lige over 190 km/t. De flotte præstationer blandet med en lav købspris gjorde denne model til et kæmpe hit blandt sportvogns entusiaster. Den lange kølerhjelm og den korte bagende kombineret med baghjulstræk og 151 hestekræfter, gør Datsun 240Z til en “drivers car”, som fortjener at blive kørt på bugede landeveje med en masse sving og hældninger.

Vi ankommer til Korsør og står i et kort øjeblik bare og betragter de skønne linjer, som sådan en 240Z har. Den lange motorhjelm med en let udformning i midten, som giver plads til den store motor og den sorte underlæbe giver fronten af bilen et helt unikt udtryk. Vi går langsomt rund om bilen og følger taget der løber i en let buge ned og samler sig med de brede bagskærme, der besidder de firekantede baglygte glas, som giver en fed afslutning på bilen bagfra. Vi kunne stå længe og betragte den røde sportsvogn, der står på 15” JAPAN RACING JR11 fælge i en Dark Bronze. Vi synes, Marc har givet den gamle japser et rigtig fint moderne touch med de nyere fælge.

Vi stiftede første gang bekendtskab med Marc og hans fede Datsun 240Z til vores eget cruise tilbage i August 2020. Det har simpelthen været kærlighed ved første blik fra vores side af.

Marc har haft glæde af bilen i ca. 7 år. I de 7 år har bilen stort set bare kørt uden nogle store reparationer. Det har betydet, at Marc og hans familie har kunne nyde bilen hver sommer. Marc har dog lavet nogle mindre tilpasninger, hvor han bl.a. har svejset 2,5” rustfri udstødning på hele vejen igennem, så den gamle japser bedre kan udånde. Inden Marc fik bilen er den originale 4 trins manual gearkasse blevet udskiftet med en nyere 280Z 5 trins gearkasse.


Marcs kone Malene drejer nøglen og der kommer hurtigt en dyb rumlen fra den bagerste 2,5” udstødningspotte. Vi må alle lige tørre mundvandet væk fra vores læber, når vi hører den røde sportsvogn fra 1971. Denne 240Z kom til Danmark for ca. 10 år siden og er født som rød. Indvendigt er alt på nær sæderne originale. Marc har forsøgt at bibeholde og vedligeholde alle de originale detaljer indvendigt, så man bliver kastet tilbage i tiden, så snart man sætter sig ind i bilen.

Volkswagen Golf 1 GTI

Efterfølgeren til den legendarisk bobbel

I maj 1974 blev Guigiaro-designet Mk1 Golf (kodenavn Typ. 17) indstillet til at være Volkswagens erstatning for den legendariske bobbel. Golfen var dog ikke VW’s første forsøg på at erstatte den ikoniske folkevogn. Golfens design adskiller sig på alle punkter i forhold til den klassiske bobbel. Bobblen har et karosseri i to dele, hvorimod Golfen er et monokokt design, hvilket betyder, at karosseriet og chassiset er i det samme.

Marc drejer nøglen og den lille Golf springer igang. Vi bliver alle overrasket over hvor utrolig hidsig Golfen lyder. Vi rammer en lang lige strækning og Marc træder koblingen i bund, geare ned og trykker speeder pedalen ned mod gulvet. Golfen, som kun vejer omkring 810 kg, flyver der ud af. Marcs ellers ret så originale GTI har fået en større overhaling i motorrummet! Den 4 cyllinderet 1,8 motor er blevet boret op, fået monteret nye stempler, skarpere knast, portet topstykke og fået supersprint udstødning på. Alt dette til sammen giver en yderst sjov GTI, som virkelig kan lette fra land. De sjove køreegenskaber har Marc prøvet at forbedre med en god gevindundervogn, så golfen kan tage hjørner som en gokart.

Marc har gået efter ramme et originalt look, dog kombineret med lidt tysker stil i form af de brede Turbo fælge. Vi er faldet pladask for den lille GTI og den hvide farve får virkelig alle de sorte og røde GTI detaljer frem. Her vil vi særlig fremhæve fronten af bilen, som virkelig giver os et stort smil på læberne med de smukke farvekombinationer.

Marc har været den lykkelige ejer af Golfen de sidste 10 år. Forinden startede denne GTI sit liv i Polen, hvor den i 1983 var sort. Den er dog igennem tiden blevet hovedrenoveret og fået en original hvid lakering, som virkelig gør noget godt for alle GTI detaljerne.

Nyd alle billederne af dette skønne par, som vi aldrig har set sammen før! Vi takker for en helt igennem fantastisk eftermiddag med Marc, Malene og resten af deres familie.

-Vintage Steel

Forrige
Forrige

Angora Restoration part 1

Næste
Næste

Ford Escort RS Cosworth