Skudhuller og høj hat.

Tænk at være ejer af en bil der er 76 år gammel, kun produceret i 370 stk. og har fuld historik. Så heldig er Per! Per er den lykkelige ejer af en Oldsmobile Eight fra 1942 med en række 8. Per købte bilen af en forhandler på Fyn og har siden da kørt masser af ture i den gamle dame.

Men det helt specielle ved lige netop Pers bil, er bilens historie. Per har fuldhistorik på den ældre klassiker som oprindeligt blev købt i Detroit hos autofirmaet Griffith Oldsmobile Co. Af en dansk købmand og hans kone som var bosat i USA. De valgte at eksportere bilen hjem til Danmark i 1950 efter de blev beskudt under en køretur.  

Per er ikke den salgs mand, som har været forelsket i veteranbiler siden han var ung. Det er først en interesse der er kommet senere hen i hans liv. Per har altid været fascineret af den ældre mekanik på motorcykler og knallerter, og er nu faldet over veteranbiler, hvilket vi helt og aldeles forstår.

Særligt designet på den flotte Oldsmobile faldt i Pers smag. De runde former sammen med det flotte interiør, gør bilen til et unikum. Den 4,2 L store række 8 starter og kører, som da den kørte ud fra fabrikken og man føler hurtigt at man ryger ind i en tidslomme, så snart man sætter sig ind i bilen.  

For ca. 10 år siden fik den gamle Oldsmobile en gennemgribende renovering, hvor både motor, interiør og karosseri fik den helt store tur. Det ses tydligt at man har holdt den så original som overhovedet muligt. Hvilket Per er yderst tilfreds med. Hvis i ser Per og hans flotte Oldsmobile når han er ude og køre må i endelig læse hele historien om bilen og hvad den har været igennem.

 

 

 

Forrige
Forrige

Ford Escort RS Cosworth

Næste
Næste

The supercharged Golden Hawk