VORES TEAM

 
18739921_10211170435874451_1173574888003284770_n.jpg

EMIL FLAMBART

Jeg er 27 år og er den ene halvdel af Vintage Steel. Jeg har altid været bidt af veteranbiler både europæiske og amerikanske. Jeg har også ejet en del forskellige biler gennem tiden, hvor de fleste dog har haft en V8 i sig. Jeg har på nuværende tidspunkt solgt alle amerikanerbiler og i stedet kastet min kærlighed over en VW T3 Westfalia fra 1981 med 2.0 luftkølede motor og en Porsche 924 fra 1978, som jeg langsomt er ved at renovere. Jeg elsker sammenholdet og fælleskabet man finder i veteranbilsverdenen, og jeg prøver derfor også flittigt at komme til så mange træf som muligt. Med Vintage Steel vil jeg prøve sammen med Thomas at samle de mange flottet vintage biler, som kører rundt på de danske veje et sted, så vi alle kan få inspiration af hinanden samt motivere os selv til at lave vores projekter færdige.

Følg på Instagram

THOMAS SKOVGAARD MORTENSEN

Jeg har haft benzin i blodet lige så længe jeg kan huske. Det er gradvist blevet udvidet til en forkærlighed for de ældre køretøjer, om det så er veteran motorcykler, knallerter eller veteranbiler. Vi ejer i dag en VW T3 fra 1979 med en luftkølet 1600cc motor i, og fuld camper indretning med poptag. Drømmen er at have den til de lange ture med familien og så en lille Mini Cooper S som dayli driver. Jeg har sammen med Emil stiftet Vintage Steel, da jeg altid har haft stor fornøjelse af at tage billeder af biler. Der er noget helt æstetisk over at lave et portræt af en bil, som fortæller en historie som ikke mange kender. Vi vil derfor prøve at fortælle den gennem billeder og de ejere der idag passer på dem.

Følg på Instagram

Vintagesteel team

En kop kaffe og en masse dækspark

Vi elsker at besøge alle jeres garager, høre jeres historier og dele vores passion for veteranbiler med jer. Vores mission er at vise hele Danmark alle de flotte veteranbiler, som kører rundt på de danske veje. Så kunne du tænke dig at hjælpe os med at vise resten af Danmark din bil, så tøv ikke med at kontakte os, vi elsker at skyde billeder af din bil og høre din historie over en kop varm kaffe.

VINTAGE STEEL´S GARAGE

Få her et indblik i hvad vi selv ligger og roder med i vores garager.